Tyrkiet – Road trip 2022 uge 3

Som du måske husker så sluttede sidste del af i Kusadasi hvor vi 1 dag for tidligt fejrede vores bryllupsdag. Vi havde den skønneste aften og efter en god nattesøvn gik vores tur nu videre til Pamukkale.
Som altid havde vi et stop på vejen. På kortet havde vi fundet en drypstenshule / grotte og billederne vi fandt online så helt fantastiske ud så den oplevelse kunne vi ikke gå glip af.
Turen til Keloğlan Mağarası / Keloğlan hulen var smuk, og udsigten oppe fra parkeringspladsen ved indgangen var virkelig fantastisk. Igen blev vi præsenteret for den smukke natur i Tyrkiet og oplevelsen af hvordan hele landskabet ændre sig alt efter hvor man er i Tyrkiet.

Hulen lå meget højt placeret, så vi havde det fulde udsyn udover marker og bjerge.
Fra parkeringen gik der en lang trappe op til billetlugen hvor vi skulle betale for vores indgangsbillet. Jeg kan ikke lige huske hvad prisen var, men det var vitterligt næsten ingenting.💰

Med billetter i hånden var vi klar til at få en oplevelse i hulen.

Og en oplevelse det var det da også…. Efter 2 minutter var jeg ude igen.

FLAGERMUS !!! Ja, det kunne jeg da have sagt mig selv – men det gjorde jeg tydeligvis ikke…😮

Lars fulgte mig ud og derefter gik han spændt ind igen… Om jeg begriber den mand….
Nå men så længe jeg kan blive fri, så kan han få alle de oplevelser med de vilde dyr, som han føler for.
Jeg nød udsigten i stedet og senere så jeg alle de fine billeder som Lars havde taget. Og grotten var flot, det skal der slet ikke være nogen tvivl om.😍

Jeg vil helt sikkert ønske at alle mine fobier ikke var der, for når de samtidig trigger min angst – så sætter det seriøse begrænsninger som er ved at være irriterende.

Måske hypnose kan hjælpe ? Nå men tilbage til rejsen….

Hvis du vil lægge vejen forbi hulen og alle flagermusene så kan du finde det her:
https://goo.gl/maps/h85nrvgRtecD9AqQ9

http://www.acipayam.gov.tr/acipayam-keloglan-magarasi

Vi havde booket 2 overnatninger i Pamukkale og heldigvis for det. Hotellet var utrolig lækkert og servicen var perfekt.
Værelset var stort og sengen var skøn. Hotellet var bygget rundt om en stor pool og poolbar – whats not to like.😁

Den første dag gik vi en tur i byen og fandt en lækker asiatisk restaurant hvor vi nød skøn mad med udsigt til bjerget som vi skulle op af næste dag.
Synet var meget imponerende for hvis ikke vi vidste bedre, så ville vi tro det var et isbjerg.🏔️

Vi var heldige at fange lidt lyn på himlen over bjerget, da vi spiste aftensmad den første aften.🌩️

Bjerget i Pamukkale er den primære årsag til at besøge den by, og Unesco skriver på deres side:

”Som følge af kilder i en næsten 200 m høj klippe med udsigt over det almindelige vand har kalkholdigt vand ved Pamukkale (Bomuldspaladset) skabt et uvirkeligt landskab, der består af mineralskove, forstenede vandfald og en række terrassebassiner.
I slutningen af ​​det 2. århundrede f.v.t. attalidernes dynasti, Pergamons konger, etablerede det termiske kurbad i Hierapolis.
Ruinerne af badene, templerne og andre græske monumenter kan ses på stedet.”

https://whc.unesco.org/en/list/485

Jeg har endnu en gang lovet mig selv, at jeg i fremtiden vil undersøge alle de steder jeg skal besøge FØR jeg ankommer, for som altid var jeg slet ikke forberedt på hvad der ventede mig.
(Kan man måske ane et mønster her…🤔😉)
For det første skulle vi have skoene af når man før vi gik op ad den hvide kalkside på bjerget.
Jeg forstår udmærket at de ønsker kalken skal forblive hvid og pæn, og derfor skal man have bare fødder, men jeg var ikke forberedt, og jeg bryder mig ikke om at gå uden sko på.

Jeg vidste heller ikke at hele underlaget faktisk var vådt eller fugtigt mange steder.
Jeg var dog klar over at der var store vandbassiner med ler i, som efter sigende skulle være virkelig godt for huden, men jeg vidste ikke alle de andre ting.
Jeg er temmelig motorisk usikker / udfordret og når underlaget er ukendt og vådt så bliver det bare en oplevelse der dræner min energi.
Men af natur er jeg til gengæld også SÅ nysgerrig at jeg ikke vil gå glip af noget – og heldigvis for det.

Langsom men sikkert kom vi helt op på toppen af kalkbjerget.
Vi var igennem nogle få bassiner med vand og ler, selvom jeg foretrak at gå udenom.
Bjergets højde på omkring 200 meter lyder måske ikke af meget, men jeg kan betro dig – DET er det når man går på bare fødder i bagende sol.

De vandbassiner vi passerede på vejen op ad bjerget, var ikke de originale naturskabte bassiner.

Før i tiden var der ingen regler om bare fødder, og derfor begyndte kalksiderne at ændre farve og de ægte bassiner blev meget medtaget af alle de mennesker som besøgte bjerget.

Derfor har Tyrkerne har været nødt til at lave andre bassiner for nogle år tilbage, for at kunne bevare de originale så godt som muligt.

Vi kunne stadig se de originale, men ikke komme i nærheden af dem.

Turen op til toppen var en udfordring for mig, på grund af varmen, alle de andre mennesker og et underlag jeg ikke følte mig sikker på.
Så lidt over halvvejs oppe lukkede mit system ned og en nedsmeltning (mentalt) overmandede mig.Jeg var klar til at vende om og give op.
Efter en pause kom vi helt op på toppen, og jeg blev ”parkeret” på den kæmpe platform hvor mange af de andre turister også sad og nød udsigten.
Men…. Jeg sad ikke længe. Se videoen🐁

På trods af varmen var Lars klar på at udforske de historiske ruiner på toppen af bjerget, og jeg skulle ikke være den som stoppede ham.
Så længe jeg blev fri, så var alt godt  

Han havde en fantastisk oplevelse, men varm…. For i guder det var varmt i Pamukkale midt på dagen… Temperaturen nåede den høje side af 37 grader – i skyggen.
Jeg synes at kunne huske han læste de skilte han så – tog en masse billeder og tænkte han ville genopleve det hele senere, på skærmen😁

Nå men en ting var at komme op, men vi skulle jo også ned igen….
Med Lars lige foran mig hele vejen ned, så lykkede det heldigvis også uden nogen form for panik og jeg kunne endelig få mine sko på igen.

Tilbage på hotellet hvor en go bog, mit headset og en kold øl ventede, kunne jeg også samtidig erkende at ende en sejr var i hus. Jeg kom jo både op og ned og den oplevelse kan ingen tage fra mig.

Efter en sidste nat i Pamukkale pakkede vi bilen og fortsatte til Izmir.

Det er ikke altid at vores måltider på sådan en ferie foregår ved et bord. Den morgen vi kørte videre, havde ingen af os specielt lyst til morgenmad, så vi købte et flutes fra en lille lokal købmand på vejen, og delte det i bilen.

I Izmir skulle vi have 1 overnatning og for en gangs skyld havde vi ikke noget specielt på programmet, andet end at få vasket lidt tøj og bare hygge os.
Gaderne vi kom igennem for at finde vores hotel var nu en oplevelse i sig selv.
Jeg har aldrig kørt i SÅ smalle gader før, og jeg forstår slet ikke hvordan beboerne i Izmir kan tage det helt afslappet når de færdes der.
Vi ramte på et tidspunkt en gade som drejede til venstre, og jeg sværger – alle bilens sensorer var aktiveret konstant. Det siger en del om hvor lidt plads der faktisk var.

Hotellet vi skulle overnatte på, lå placeret godt gemt, på en af de stejle små gader.
Heldigvis er Lars udstyret med en detektiv hjerne, så kørte vi faktisk lige til døren. Vi havde set frem til denne by og dette hotel.
Vi havde booket på øverste etage så vi kunne have havudsigt. Det fremgik tydeligt ved bookningen at på alle de andre etager var den eneste udsigt bygningen på modsatte side af gaden.

Vores vært fortæller os, at vi selvfølgelig gerne må få et værelse på 6. etage med fuld udsigt over havet – men elevatoren gik kun til 5. etage.

Kender du det…🤣
DET øjeblik hvor man hører noget som bare at så underligt og komisk at man bare kigger på hinanden og forsøger at tilbageholde en latter.
Det var lige præcis sådan et øjeblik.

Jeg kender ikke den rette historie mht. elevatoren på dette hotel, men vi synes det var lidt morsomt.

Nå, men vi skulle selvfølgelig nok klare trapperne den ene etage med al vores bagage
(Læs : Lars skulle slæbe vores kufferter), for udsigten ville vi have – og DEN fik vi.😍

Hold nu op udsigten var smuk og værelset var skønt.
Alt var rent, pænt og sengetøjet var strøget. 👍
At A/C´en så ikke virkede …. Ja det var knap så smart midt på sommeren, men heldigvis kunne det store vindue åbnes helt og den friske havluft kom os til undsætning.

Vi havde en hyggelig dag i Izmir.
Vi fik vasket lidt tøj og gået en dejlig tur i byen. Vi fandt en hyggelig lille restaurant med lækker mad og så fik vi prøvet kræfter på nogle af alle byens trapper…

Vi havde en dejlig stille aften med vores bøger på værelset og fra det åbne vindue kunne vi se solnedgangen som farvede himlen så smukt.

Efter en go nattesøvn med masser af frisk luft, vågnede jeg samtidig med solen og havde den fantastiske oplevelse at se den stå op.
Jeg konstaterede hurtigt, at solen er langt smukkere, når den vågner, end jeg er🙈
Så du får kun billeder af solen.

Vi fik pakket sammen for nu kaldte Bursa.

Vi har ikke lavet mange fejl på denne rejse, men overnatningen i Bursa var helt sikkert en FEJL.

Der er som sådan ikke noget galt med Bursa, men der er heller ikke noget særligt at se…
Det kunne nu have været en afslappende oplevelse, HVIS vores overnatningssted havde været godt.
Normalt vil jeg ikke gå i detaljer med kritik af overnatningens steder, for det er slet ikke formålet med denne rejsebeskrivelse – men hold nu op for noget svineri og elendighed.

Vi havde booket suite på Boutique hotel og forventede lidt ala denne beskrivelse som passer på et Boutique hotel (Fundet online):

”Der skal være en speciel atmosfære.
Hvis du skal vente i kø for at få nøglen til dit værelse, bliver du henvist til noget behageligt at sidde i, hvor der står et glas vand eller champagne klar til dig.
Serviceniveauet skal være i topklasse. Det skal være usnobbet, og betjeningen skal være personlig uden at være pågående.
Atmosfæren er oftest intim og hjemlig, og indretningen kan være både elegant, hyggelig og romantisk.”

Det var så bestemt ikke det vi fik– på dette såkaldte Boutique hotel!!

Da vi ankom, var der ingen mennesker at finde nogen steder.
Svagt kunne vi høre en støvsuger nogle etager oppe, men som helt fremmed stod vi selvfølgelig og ventede.

Vi havde på forhånd aftalt vores ankomst tidspunkt, så det var ikke fordi personalet ikke vidste vi kom.

Pludselig kommer der et par unge fyre ind fra gaden, og da de ser os stå der løber de ovenpå og får fat i ham der støvsugede, som også er en meget ung fyr.

Vi fik at vide at værelset ikke er klar, men der ville lige gå 5 minutter.

Efter ca 15-20 minutter fik vi besked at nu var værelset klar, men der var så mange ting som slet ikke var i orden, at det er nemmer at nævne de ting som var ok.

1. Der var strøm
2. A/C virkede.

Ja, det var det….
Der var så beskidt og det hele var i dårlig stand.🤔
Sengetøjet, dvs. lagen og gammelt tæppe var nusset/ ikke rent, håndklæderne var gamle, slidt og revet i stykker.🙈
Toilettet virkede ikke korrekt, der var lange hår i bruseren🤢 og gamle shampooflasker fra tidligere gæster. Køleskabet var beskidt og stikkontakterne hang udenfor væggen.🤯

Suk..

På det her tidspunkt af vores rejse var vi begge ved at være helt fyldt op af oplevelser og indtryk, så vores tolerancetærskel, når det kom til indkvarteringen, lå på et meget lavt sted.
Heldigvis var det ikke mange timer vi skulle være i Bursa, og vi besluttede at bruge de fleste timer udenfor.
Tidligt næste morgen var vi allerede ude af Bursa igen.
Kursen var sat mod vores sidste punkt på rejsen – Istanbul.

Flere af vores venner havde fortalt hvor fantastisk Istanbul var, så vores forventninger var skruet lidt i vejret.
Vi havde booket os ind i den gamle bydel og bestemte os for at tjekke ind – pakke ud og derefter køre til lufthavnen for at aflevere bilen.
Vi kunne sagtens have afleveret bilen den dag vi faktisk skulle rejse hjem, men for at slippe for trafik-stress på afrejsemorgen, valgte vi at returnere bilen før tid, og tage en taxa til lufthavnen på afrejse dagen.

Som altid havde vi informeret vores vært om ankomsttidspunkt, men her var der heller ikke nogen til at tage imod os.

I virkeligheden kunne vi have sagt os selv at tidspunktet var usmart – vi ankom en fredag midt i bedetiden….🕌
Fair nok…. Vi fandt en cafe hvor vi kunne nyde lidt frugt og is samt få en sludder med indehaveren.

Efter en times tid fik vi vores værelse udleveret.🗝️

Huset hvor værelset befandt sig synede ikke af noget og selve trappeopgangen op til værelset var mørk, ubehagelig og beklædt med gulvtæppe som sikket har taget imod lidt af hvert i de år det har installeret…..🤔
Men da vi åbnede døren ind til vores værelse, blev vi heldigvis positivt overrasket.😀
Værelset var fint og rent og der var masser af plads samt en lille altan.

Som planlagt fik vi afleveret bilen i lufthavnen.🚗
Vi fik takket for 3 ugers bekendtskab samt tryg transport igennem Tyrkiet, og herefter havde vi fornøjelsen af at køre med taxa tilbage til den gamle bydel, hvor vi nu skulle nyde de sidste dage.

Istanbul bød på mange fine og hyggelige oplevelser.
Vi besøgte grøntsagsmarkede

Små gader med skønne forretninger

hyggelige spisesteder

moskeen Hagia Sophia (udefra)
Hagia Sophia er oprindeligt bygget som kirke i 537.
Indviet til moské i 1453. Fra 1935 et storslået museum for kunst og historie fra hele dens tid. Som jeg fortæller (på dansk) på videoen, så kom vi ikke indenfor. Det er selvfølgelig ærgerligt – men det må blive en anden gang.

Og selvfølgelig det store marked -Grand Bazaar

Grand bazaar lever i den grad op til navnet. Jeg har aldrig før oplevet så stort et marked / mindre bydel  med så mange butikker og mennesker…
Allerede få gader inde i ”labyrinten” gik det op for os, at når vi fandt noget vi gerne ville købe – så skulle vi købe det. Hele tanken om at kunne komme tilbage til en bestemt butik – den droppede vi bare med det samme.

Var vi startet vores ferie i Istanbul og havde besøgt dette mekka af butikker og varer, så er jeg overbevist om at vi ville have købt meget mere end vi gjorde.
Vi fik købt de sidste småting og lidt gaver til vores børn, for nu var vi også ved at være der, hvor vi skulle tænke på pladsen i vores kuffert samt vægten af den. (Flyselskabet har jo en belastende grænse for vægten af ens bagage 🤣)

Vi fik sluttet vores ferie af på den skønneste restaurant.
Hvis ikke man var i godt humør når man satte sig der – så blev man det.

Tjenerne havde en fest hver aften og der blev ikke holdt tilbage når det kom til underholdning med dans og musik.

Vi nød en lækker middag og en skøn dessert samt te

Gåturen tilbage til vores overnatning var langsom og hyggelig.
Vi fik suget det sidste af den dejlige sommeraften i Istanbul til os og forsøgte at lagre alle oplevelserne.

Efter Ca 3000 kørte km, 3 uger på farten, 3 uger hvor vi levede i vores kuffert, 3 uger med 13 forskellige senge, 13 forskellige værter og minder som vil bestå en livstid – ja så var jeg udmattet, træt og fyldt op.

Vores køretur til lufthavnen foregik i en lækker lille bus med chauffør. Det var helt sikkert det rette valg, for på den måde kunne vi sammen nyde turen, udsigten og snakke om nogle af alle de oplevelser vi havde fået.😊😎

Turen igennem lufthavnen gik nemt og jeg havde selvfølgelig min solsikkesnor på.

Endelig sad vi i flysædet på vej hjem til Qatar og vores hunde😍

Jeg er blevet spurgt om det ikke var en vanvittig dyr måde at holde 3 ugers ferie på, men det er jo hvad man gør det til.
Hvis man gerne vi køre i en stor bil, bo på dyre hoteller og spise på fancy restauranter hver dag – ja så er det sikkert en dyr ferie.

Men hvis man gør som os – booker overnatninger via Airbnb (nej dette er ikke en reklame blog) og lejer en bil af fornuftig størrelse, så koster 3 ugers roadtrip i Tyrkiet ikke mere end en charterferie hvor du får udleveret en solseng og badehåndklæde samt det samme værelse i 3 uger.

Når jeg gennemlæser mine egne ord, så kan jeg sagtens få en oplevelse af at jeg har været presset en stor del af tiden og måske ikke har haft den bedste ferie – MEN jeg har haft den bedste ferie.❣️

Vi havde på dette tidspunkt aldrig prøver en ”kør-selv” ferie af denne kaliber, så det var svært at vide hvor meget jeg mentalt kunne holde til hver dag.
Min ADHD og Autisme hjerne bearbejder jo alle indtryk anderledes end hos dem som ikke har disse diagnoser.

Som nævnt mange gange, så er jeg heldigvis gift med en meget forstående og betænksom mand. 💞
Han ved godt jeg gerne vil det hele, og at jeg helt fast tror på, jeg også kan det hele – på en gang.
Han ved dog også – før jeg selv gør – at det kan jeg ikke, så der har været lidt tilpasninger i løbet af turen.

Tyrkiet er et fantastisk og storslået land som tilsyneladende byder på ALT.
Det byder på alle former for naturoplevelser og store forskelle i klimaet alt efter hvor man er.

Vi fik oplevet så mange ting og mødt så mange mennesker at det tog lang tid at fordøje det hele.

Hvis du nogensinde overvejer at tage på en ferie som vores – så gør det!

Det tyrkiske folk er de mest gæstfrie, imødekommende og hjælpsomme mennesker, så alt i alt er Tyrkiet – for os – helt perfekt. 😍