ADHD / Autisme,  Livet i Qatar,  Vejret

Vejret i Qatar / The weather in Qatar

Facebookmail

Jeg har altid higet efter lys og sol.🌞

Jeg er ligesom blomsten der vender sig mod solen, og fuglen som trækker sydpå i vinterhalvåret.
Vejret fylder meget i Danmark, eller snakken om det. Vejr værterne i dansk TV skal altid kommentere solen, enten hvor få soltimer der har været i Danmark eller om der er chance for at få solen at se.🧐
Faktisk bliver der ført statistik over soltimerne i Danmark, og der bliver talt om disse statistikker fra tid til anden i vejrudsigten.
Vejret er også ALTID et sikkert hit, som samtaleemne i Danmark.

Så længe jeg kan huske, har jeg hver morgen, i Danmark, åbnet mine persienner eller trukket gardinerne fra, og håbet på at solen ville møde mig i vinduet.
Jeg kan med glæde indrømme, at den slags håb behøver jeg ikke have, nu hvor vi bor i Mellemøsten.
Der er meget langt i mellem at jeg vågner til gråt og kedeligt vejr – men det sker.
Faktisk har vi få dage om året med overskyet vejr, regn og få soltimer – men de dage kan tælles på få fingre..
Sidst det regnede i Qatar, var de fleste børn løbe ude på vejen og lege i regnen – præcis som vi plejer at gøre i Danmark når der kommer sne 🤩
Regn er en sjælden gæst, og derfor er husene i hele landet heller ikke bygget med henblik på at skulle holde vand ude. DET kan give visse udfordringer når vandet pludselig vælter ned 😲

Jeg elsker klimaet her i Qatar, og det er helt utroligt hvad lyset og varmen gør af positive ting ved mit mentale og fysiske helbred.😃
Jeg oplever at have mange færre dage med ”sorte huller”, og hvor lysten til at gemme mig under dynen er dominerende, og det er i høj grad med til at højne min livskvalitet.🥰
Hver dag når jeg går tur med min hund, bliver jeg mødt af solens stråler og de smukkeste blomster og farver, året rundt – det er så fantastisk og jeg værdsætter det hver dag.

Selvom vi har boet her i Qatar i 2 år, er det dog først nu jeg er ved at få et mere afslappet forhold til solen.🌞

Min hjerne er indrette med en masse ”regelsæt” og hvis jeg skal afvige fra dem føles det meget ubehageligt.
Jeg har ikke bevidst lavet de regler, og jeg kan heller ikke forklare hvad de skal gøre godt for….
Udover at det føles ubehageligt så sættes min hjerne på overarbejde hvis jeg bryder de regler.
F.eks.:
”Jeg skal helst ikke sidde indenfor når solen er fremme.”
”Når jeg er i solen, skal jeg helst ikke få farveforskel på mine arme – så begge arme skal være lige længe i solen og jeg skal ikke have afmærkninger efter T-shirt ærmer”
”Sæt håret op hvis solen rammer bagfra – ellers får jeg hvid nakke”

Det har været meget svært for mig at slippe mine ”regler” omkring solen eller lave dem om.
Jeg vil vove den påstand at solen / varmen faktisk har været ved at give mig stress her i Qatar, men nu er det langsomt blevet bedre😉.

I Danmark har mine regler været nogenlunde til at håndtere.
Jeg har vidst, at det med stor sandsynlighed blev overskyet dagen efter, om ikke andet, så noget af tiden, og så kunne jeg få lavet alle de ting som jeg skulle, indenfor.

Så at flytte til solens land, har klart været en prøvelse på det område.

Som sagt så elsker jeg solen og klimaet, men jeg ikke sidde ude i solen hver gang den skinner, for så kan jeg ikke lave andet i dagstimerne🤣.
Og tro mig, der er bare mange andre ting jeg skal lave, nu hvor vi bor i et stort hus og der er sand/støv i luften, samt en hund der render ind og ud hele dagen.
Heldigvis har vi en god støvsuger og heldigvis elsker jeg at gøre rent🤣
Men selvfølgelig skal solen nydes 😎😍

I Mellemøsten, er der for resten lige en lille detalje, som er rar at vide…
I sommerhalvåret, bliver solen så varm at den føles som en hårtørrer på max power mod huden….😎
DET alene burde sætte begrænsninger for at være i solen uden at dække sig til – men min hjerne er ikke helt enig.
Og derfor bevæger jeg mig stadig ud i solen i sommerhalvåret, men helst ved poolen så jeg kan blive kølet af med jævne mellemrum👍

Sommerperioden er heller ikke den periode hvor vi har gæster på ferie.
Det vil simpelthen være spild af penge at rejse hertil, for modsat Danmark, så kan man ikke lave mange ting udenfor.
Der er selvfølgelig masser af museer og gigantiske Malls / storcentre placeret over hele Doha, men at holde ferie i et Mall er ikke lige den mest spændende oplevelse – nu hvor Qatar har meget mere at byde på.🤩
Da vi lige var flyttet hertil, kan jeg huske jeg tænke, at det var fuldstændig vildt, så store de Malls var og hvor mange der var af dem.
Men da sommeren ramte, gav det hele mening.
Selvfølgelig er de SÅ store og det er pludselig logik at der er SÅ mange af dem – hvor pokker skal folk ellers være henne når solen er så varm at du kan spejle æg på fliserne?!
De store Malls bliver dog ikke kun brugt til at handle eller gå i biografen, nej i sommerhalvåret bruger mange de store lange gange indendørs til at få deres daglige motion.

Selvom varmen i sommerperioden er heftig, og ikke indbyder til udendørsaktivitet i dagstimerne, så skal jeg være ærlig og indrømme, at varmen slet ikke er den største udfordring ved at bo her.
Det værste er klart LUFTFUGTIGHEDEN.😮
Inden vi flyttede herned, havde jeg aldrig tænkt, at der i Mellemøsten ville være høj luftfugtighed!🤷‍♀️
Fugtigt som i ekstrem luftfugtighed i ca. 3-4 måneder af året, men tro mig – det er fuldstændig skørt, at der i et ørkenland kan være lige så høj luftfugtighed som i en regnskov!!

Vi er bag duggede ruder

Når fugten rammer og temperaturen siger +30 grader celsius på barometeret, så skal jeg hilse og sige at DET er klamt!
Det er ikke bare klamt – nej det er faktisk frygteligt, og føles som om man trækker vejret gennem vand.
Efter bare en kort gåtur med hunden skal alt mit tøj vaskes, da det er fuldstændig gennemblødt af sved, og jeg selv må tage en hurtig tur under bruseren.
Hele det scenarie gentager sig så 3 gange om dagen i denne periode.
(livet er hårdt 🤣🤣)
For første gang i mit liv oplever jeg at A/C i huset er en nødvendighed, og nej selvfølgelig er det ikke en nødvendighed, for der er mange som overlever uden, men lad mig omformulere det så; jeg oplever at vores A/C gør livet mere bekvemt.😊

Så, når jeg sidder i min have i januar iført sommerkjoler og uden sko på og nyder vejret, så skal man huske på, at NU er årstiden hvor vi kan nyde vores terrasse og udendørsaktiviteter.

Så snart vi når frem til maj måned, så er det slut med at kunne nyde vejret udenfor – på den måde som vi kan nu.
Det plejer også være omkring maj måned hvor vi flytter vores udendørs planter samt møbler ind i skyggen – ellers overlever ingen af delene.😒

I sommerperioden er Qatar et temmelig stille land.
Langt de fleste expats vælger at pakke børn og husdyr og rejse på ferie i deres hjemland, eller andre steder hvor temperaturen er mere human.
Det vil sige, Fruerne og børnene samt de fleste husdyr forlader Qatar i 2-3 måneder, imens mændene (som typisk er dem der arbejder) må blive i Qatar det meste af tiden, for at holde landet i gang.

Men hvordan er det nu man siger… ”alle skal gøre det de er bedst til” 🤣😉


Kort sagt, hvis du vil besøge Qatar (når hele dette covid-19 cirkus er ovre) så vil jeg anbefale, du planlægger udenom sommerperioden🌞😎👍


Translate »