Lad os tale om det / Let´s talk about it
ADHD, ADD, Autisme, OCD, Angst, PDA, Borderline, Bipolar, depression og andre usynlige lidelser, samt ordet psykiatri, giver stadig anledning til at de fleste mennesker får et anstrengt ansigtsudtryk, og DET skal der laves om på.👍
ADHD, som jeg har, er en neuropsykiatrisk lidelse.
ADHD bevirker at strukturen i hjernen er anderledes, at hjernen arbejder anderledes og udvikles langsommere på de eksekutive funktioner, end hos NT (neurotypiske / almindelige) mennesker.
De eksekutive funktioner er blandt andet:
- At beslutte / planlægge / strukturere hvad der skal gøres og hvornår det skal gøres
- Løse problemer, bogligt og socialt.
- at holde øje med, hvad der allerede er blevet gjort og hvad der stadig skal gøres
- at holde øje med eventuelle fejl og at rette op på dem
- Motivation / initiativ
- Arbejdshukommelse
- Sætte mål og forfølge dem
- Springe fra en ting til en anden – at flytte sin opmærksomhed, for derefter at vende tilbage til det man var i gang med.
- Lære af egne erfaringer og problemer med at overføre læring til lignende situation
- Evnen til at bedømme: om noget kan lade sig gøre, om det er legalt, om det er venligt.
- Få overblik og skabe struktur for sig selv og sit arbejde.
- Justere eller ændre tanker eller handlinger. Kan have tendens til at hænge fast i egen tankegang.
Fra det øjeblik jeg fik min ADHD-diagnose (jeg var 32 år), har jeg haft et enormt behov for at tale om ADHD.🙂
Jeg har haft brug for at tale om alle mine tanker og alle de ting der gik op for mig lidt efter lidt – og tro mig det var ikke så få ting.😲
Med ADHD-diagnosen “i hånden”, gav så mange ting mening og jeg fandt ud af at jeg ikke var dum, men simpelthen var ”ADHD-normal” – hvis man kan kalde det det…🙄
I lang tid havde jeg dog en massiv følelse af at være blevet snydt, snydt for livskvalitet og dermed røvet for oplevelser og mulige præstationer.
Hvem ved hvad jeg kunne have haft udrettet hvis min ADHD var blevet opdaget tidligere, og den rette behandling samt hjælp havde været til stede for mig allerede i skolen?🤷♀️
Måske havde jeg ikke konstant følt mig dum i skolen og måske havde mit liv været nemmere? Måske kunne jeg have sluppet for alle de stress perioder og måske kunne min økonomi have været bedre? Måske ville jeg ikke have flyttet bopæl så mange gange og måske kunne jeg have haft en rigtig karriere?😮
Jeg forsøgte at dele alle mine tanker, følelser og mine ”aha-oplevelser” med familie og venner, men helt ærlig – det fungerede slet ikke.
Det var som om jeg pludselig talte et sprog de slet ikke kunne forstå (måske ville de ikke forstå?), og ud af alle dem jeg forsøgte at tale med, kan jeg kun tælle meget få som oprigtigt havde en interesse i at høre om det og tale om det samt blive klogere på ADHD og mig.😟
En ting var at finde ud af hvorfor mit liv blandt andet altid har virket besværligt, forvirrende og stressende, hvorfor jeg altid har følt jeg ikke var på samme udviklings-niveau som mine venner, MEN, ikke at have nogen at vende det med – det gjorde ondt og var igen med til at jeg følte mig anderledes og ikke værdig til andres tid eller interesse.😭
Jeg læste ALT hvad jeg kunne finde på internettet (primært på engelsk), alle artikler og forskning som lå online.
Jeg udskrev og satte i systemer så jeg hurtig kunne finde frem til de ting jeg skulle lære mere om.
I denne periode var det ikke kun mig som fik en diagnose.
”Æblet falder ikke langt fra stammen”, som vi siger i Danmark, så mine sønner fik også tildelt hver sin diagnose (ADHD & Autisme).🤔
Så ikke nok med at jeg stod midt i min egen store åbenbaring omkring mig selv, så skulle jeg samtidig sætte mig 100% ind i mine sønners forskellige diagnoser og agere deres talsperson i skole og børnehave.
Her er det vigtigt man skal vide; blot fordi vi er genetisk forbundet og deler diagnose, så er det ikke end betydning med, at vi er ens – hverken som mennesker eller i vores udfordringer.👍
Igen gjorde det samme sig gældende – jeg havde ingen at tale med, ingen at dele tanker og ideer med.😮
Det gik langsomt op for mig at jeg havde et behov for at tale med andre der er ligesom mig – ”mit folk”, mine ligesindede, nogen som kunne relatere til mig og hvor jeg kunne det samme med dem, men dengang i 2008/2009 kunne jeg ikke finde netværk eller grupper som jeg kunne være en del af.
Heldigvis voksede bevidstheden om ADHD i Danmark og da først Facebook kom på banen, åbnede der sig en helt ny verden med mulighed for online fællesskab med diagnoserne i centrum.
Langsomt opstod der grupper for pårørende, for forældre, for voksne med diagnoser osv og pludselig var jeg ikke alene mere.😀🤩
Er grupperne og fællesskabet så virkelig nødvendig / vigtigt? JA !!
Det er faktisk super vigtigt at TALE med andre / MØDES med andre, og jeg formoder det gælder for ALLE diagnoser, sygdomme eller traume oplevelser.
Ingen, uanset alder og status, har godt af at gå rundt med store følelser, voldsomme tanker eller ekstreme oplevelser og holde dem for sig selv. Mange gange vokser alt sig større ved at man holder det for sig selv, og på sigt kan det gøre meget mere skade end gavn.
Jeg kan slet ikke understrege nok hvor meget det betyder at tale med andre som har de samme udfordringer som en selv. 👌
Det kan give det enkelte menneske utrolig meget, at møde andre man kan spejle sig i, og på den måde lære mere om sig selv og finde ro i den man er.
Det er i hvert fald den erfaring jeg har gjort mig via min kontakt til andre med diagnoser samt fra mit eget liv.
Når jeg i gennem de sidste år, har åbnet op omkring mig selv og mine diagnoser, både privat men også i form af mine foredrag og mit frivillige arbejde har jeg hørt på lidt af hvert.
( Læs om mit frivillige arbejde her : http://linearlind.dk/frivilligt-arbejde/ )
Jeg har selvfølgelig været irriteret over nogle af de bemærkninger jeg har fået, men i bund og grund viser det jo bare hvor uoplyste mennesker stadig er.
Her er et udpluk af det jeg har lagt øre til:
- Du ligner da ikke en som har ADHD!
- Nåååå, jamen det du fortæller om – sådan havde jeg det i sidste uge….
- Det er jo også vinter – og så er vi alle lidt mere trætte…
- Autisme? Nej det tror jeg ikke på. Jeg kender en med autisme og I minder ikke om hinanden.
- Kan man godt have børn når man har ADHD og Autisme??
- ADHD, ja det er jo det nye sort.
- Hvis du kan holde foredrag – hvorfor kan du så ikke arbejde?
- De ting du bøvler med, er da helt normalt…
- Du må befinde dig i den milde ende af diagnoserne.
- Du skal bare lave struktur på din dag og uge – så bliver du ikke stresset.
- Den gang jeg var barn/ung, var der ikke noget som hed ADHD.
- Jeg kender dig ligesom jeg kender mig selv, og du fejler ingenting.
- Men hvordan kan du have ADHD og ikke være tynd?
- Det var dog frygteligt, er det ikke utrolig hårdt?
- Du har ikke ADHD, du har bare haft en svær opvækst.
- Hvis nu du bare tager dig lidt sammen og holder fokus, så kan du sagtens nå det hele.
- Først ADHD og nu Autisme, samler du på diagnoser?
- Tager du medicin?!?! Jamen så er du jo på stoffer.
- Har du prøvet at spise fiskeolie?
Alle mennesker med samme diagnose har en del fælles træk, men vi er i den grad også selvstændige individer med, til tider, store personligheder samt helt forskellige evner / styrker.
Vidste du at blandt andet disse personer har diagnosen ADHD:
Michael Phelps – tidligere OL svømmer med 28 medaljer hvoraf de 23 var guld
Howie Mandel – Standup komiker og vært på TV show ”America´s got talent”
Adam Levine – Forsanger i Maroon 5
Justin Timberlake – sanger
Richard Branson – Engelsk forretningsmand og investor. Han grundlagde bl.a. Virgin Group.
(Kilde: https://addadult.com/add-education-center/famous-people-with-adhd/)
Så hvad er mit budskab med denne blogpost – ja det skal jeg gerne fortælle kort og godt
❤TAL OM DET – BRYD TABU – STIL SPØRGSMÅL – VÆR NYSGERRIG❤
Bonus-info:
- Melchior Adam Weikard beskrev for 1. gang i 1775 symptomerne for ADHD
- Ubehandlet ADHD er meget mere farligt end behandlet ADHD
- Ubehandlet ADHD / ADD = større risiko for:
misbrug (alle former), ulykker, vold, depression, fængsel, spiseforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, angst, OCD og sikkert flere ting….. - ADHD er psykiatriens diabetes – en kronisk lidelse som skal håndteres hver dag.