Livet midt i Corona-tiden

Jeg var lige ved at være flyveklar til livet som mor med voksne børn der ikke bor hjemme.
Jeg var lige ved at være der hvor jeg havde fundet ro i min nye fase af livet som expat og hustru i et nu ”barnløst” ægteskab – og så kom Corona!!

Jeg har så svært ved at ændre på noget som helst i mit liv.
For mig er det en proces hvor jeg hver gang skal starte helt forfra.
Jeg kan ikke tage dele af min hverdag og overføre til nye tidspunkter og på den måde lave nye rutiner.
Så ja, dette krævede at jeg skulle opfinde et helt nyt skema.
Det er tidskrævende og energikrævende at skulle opfinde sin hverdag på ny, så det er ikke noget jeg er fan af.😣

Vi bor i et Compound, et lukket villakvarter med gader på kryds og tværs, legepladser til alle de børn som bor her, grønne områder og fælles pool.
Vi bor heldigvis på en af de stille veje og i hverdagen er her bare så dejligt.
Den 10. marts 2020 lukkede Qatar mere eller mindre ned.
Skolerne var det første som lukkede her i Qatar og al undervisning blev flyttet online.
Jeg husker tydeligt den kæmpe effekt det havde på min hverdag, selvom jeg ikke har børn her i Qatar.
Alle mænd (og nogle kvinder) er på job og alle børn er i skole – men NU var alle pludselig hjemme konstant, hvilket betyder legende børn på alle veje og legepladser samt i haverne.

• 

• 

• 

I vores compound er der omkring 400 villaer, hvor af ca. 300 villaer er beboet.
Flertallet af disse villaer har familier boende af minimum 4 personer plus deres ansatte, så laver jeg bare et hurtig regnestykke kan jeg nemt tælle et godt stykke over 1200 mennesker, som pludselige næsten alle sammen var hjemme HELE TIDEN!!!🤨
1200 mennesker af forskellige herkomst og med forskellige vaner samt levemåder, det medfører bare larm….. så meget larm. Jeg vil mene du kan sammenligne vores boligområde med et stor charterferieresort for børnefamilier – hvis det hjælper med at skabe et billede af vores compound. 🤣

Jeg tror at alle i starten af denne periode, tog Corona meget afslappet. Som en pludselig ferie og ferie er lig med leg og sjov, så uanset hvor jeg kiggede hen så var der børn, unge og voksne i alle retninger.

For mig betød det at jeg havde MEGET svært ved at gå med Dallas, vores hund, på de tidspunkter jeg plejede, da jeg ikke fungerer godt med børn der suser rundt på cykler og rulleskøjter på kryds og tværs, samtidig med at stemmeføringen er helt i top. Det skaber en enorm mængde af stress i min krop og alle mine sanser er på overarbejde når jeg befinder mig midt i den form for kaos og uforudsigelighed.

Hvorfor har vi så valgt at bo HER, kan du spørge, men svaret er enkelt:
beliggenhed, fællesfaciliteter, højt serviceniveau, sikkerhed og en skøn have med græs som Dallas ELSKER.
Under normale omstændigheder så har jeg den frihed at kunne tilrettelægge min færden så det passer ind med stilheden i gaderne.
Da Lars, min mand, meddelte at nu skulle han arbejde hjemmefra, så fik vi sammen arbejdet nye rutiner ind i hverdagen og på nuværende tidspunkt synes det at fungere perfekt.👍
Vi har blandt andet indført at han lufter Dallas hver morgen, så jeg har mulighed for at sove længere når der er behov for det.
Mit søvnmønster er desværre ikke stabilt og slet ikke optimalt, så de nætter hvor jeg vender og drejer mig indtil klokken 02.30, så er det fantastisk jeg ikke skal gå med hunden inden kl. 08.00.
Dette tidspunkt bliver så også tidligere og tidligere som sommeren nærmer sig og temperaturen stiger.

• 

Dallas har jo ikke sko på og alt hvad solen kaster sine stråler på bliver frygtelig varmt.
Ved en lufttemperatur på 40 grader måler temperaturen på vejen ca. 65 grader, og i sommerperioden kan temperaturen godt komme på 50 grader……🌞
Sidst på eftermiddagen går vi så en lang tur sammen, med Dallas selvfølgelig, hvor vi bevæger os uden for vores compound og rundt i vores nabolag hvor der er mere ro og færre mennesker.
Sådan en walk and talk hver dag er slet ikke en dårlig ting for ens ægteskab.

Måden at griber Corona an her i Qatar har været en del anderledes end i Danmark – og dog…..

Uanset om lande har en Konge, en Dronning, en Præsident eller en Statsminister så har alle lande oplevet at deres respektive leder har truffet store beslutninger for sit land og befolkningen.
Det skete her såvel som i Danmark.
I Qatar taler Emiren ikke til befolkningen som Statsministeren og Dronningen har gjort det i Danmark. Her foregår alle udmeldinger fra ministeriet og alle de tiltag som præsenteres, er vedtaget ved lov.
Med en lov følger også konsekvenser hvis denne overtrædes, og her er konsekvenserne til at tage og føle på!
Uanset hvilken lov der overtrædes i denne Corona-tid, så er konsekvensen den sammen.

Du får en bøde på 200.000 Qatar Riyals (omregning til danske kroner er ca x 1,8) eller 3 år i fængsel.😲
Kan vi finde ud af at rette ind og følge reglerne – DET tror jeg nok vi kan.👌

Så, når jeg har siddet her og læst om danskernes forargelse over de bøder de kan risikere at få hvis de bryder reglerne fra myndighederne, så indrømmer jeg ærligt at jeg trækker lidt på smilebåndet.

Nu er jeg vant til at der kommer nye retningslinjer hver anden dag eller uge, men i starten hvor alle begrænsninger væltede ned over os alle, befandt jeg mig i en situation jeg aldrig har været i før.
Jeg har aldrig oplevet begrænsning som disse i mit liv, og generelt så fungerer jeg slet ikke med begrænsninger!
Faktisk vil jeg indrømme at jeg er MEGET kravafvisende og det har jeg altid været.
Fortæl mig at jeg SKAL gøre noget, og du kan være 100% sikker på at jeg IKKE gør det!!
Men denne situation trigger min ekstreme sygdoms- og dødsangst
(ak ja endnu en lille finurlighed ved at være mig), så for min skyld kan de komme med alle de regler og retningslinjer de føler for, og jeg skal gladelig følge dem.
I Qatar er alt lukket ned, og vi må ikke forsamles mere end 2 personer sammen hvad enten det er på gaden eller i bilerne. Det gælder dog ikke familier som befinder sig i samme bil, selvom jeg slet ikke se hvorfor en hel familie skulle befinde sig i en bil sammen i disse tider.
Vi må ikke gå tur i centrum på the Corniche, som er en 7 km lang promenade ved vandet, alle parker er lukket for publikum, alle offentlige strande er lukket, alle storcentre er lukket, alle Moskeer er lukket for offentligheden, alle attraktioner er lukket og børn må ikke komme med ind i supermarkederne – så HVOR skal folk køre hen ??
Dog er restauranter åben, men kun for udbringning af mad – så om ikke andet så er denne situation god for alle de bude som transportere mad ud i hele Qatar, for DE har massere af arbejde nu.

Når vi handler i supermarkeder så er det ved lov at vi skal bære maske, handsker samt have tjekket vores temperatur inden vi får lov at komme ind.

For mig har det været ok, faktisk har jeg slet ikke noget imod at bære den maske når jeg handler. Det gør min færden ude blandt mennesker en del nemmere, da jeg ikke skal tænke på min ansigts mimik hele tiden.

Alene det, at mit ansigt ikke kan ses, gør faktisk at jeg har en del mere energi efter en tur i det lokale supermarked, og det er dejligt.
For mig er det ikke naturligt at smile til andre, det er heller ikke naturligt at holde øjenkontakt, MEN jeg har lært at det er almindelig høflighed og at andre læser mit ansigt og tolker på om jeg er venlig eller en kold skid…
Jeg kan ikke give dig et sammenlignings grundlag for den mængde af energi jeg bruger bare ved at være sammen med andre mennesker i offentligheden, eller sammen med venner og familie, men det kan dræne mig for energi i op til 24 timer.🥱
Der er så meget jeg skal huske hele tiden:
Husk at smile når de taler, husk at kigge dem i øjnene – men ikke hele tiden for så bliver det også anstrengt for de andre, husk at skifte stemmeleje, husk at komme med lyde som gør de ved du lytter osv osv osv…
Men i denne tid, kan jeg gemme mig bag en maske og tage solbriller på og vupti – så kan jeg færdes ude og være i ro inden i.
Se DET er faktisk en win win for mig, og fra den 17. maj strammer Qatar reglerne yderligere.
Vi skal alle, uanset hvor vi bevæger os hen udenfor vores villa, bære maske.
Det vil sige når vi går tur med Dallas, når vi er ude og løbe/cykle og på vej til supermarkedet.
Jeg tror nok jeg vælger at løbe indenfor på mit løbebånd efter den 17 maj, men ellers kan jeg fristes til at tro jeg rent faktisk får et mere energifyldt liv med de nye regler – spørgsmålet er så bare hvad jeg skal bruge den energi til.😉

Grænsen til Qatar er stadig lukket – hvis man vil IND i landet (med mindre du er ægte Qatari), og det betyder for mig at jeg ikke rejser ud herfra foreløbig – for tanken om ikke at kunne komme hjem, den kan jeg ikke overskue.
Mange virksomheder fraråder ansatte at forlade Qatar, som situationen er lige nu, er man først ude af landet og ikke kan komme tilbage igen, så kan man jo af gode grunde ikke passe sit job….
Men heldigvis så bor jeg et fantastisk sted. Jeg vågner hver dag (næsten) til solskin, fugle som synger, temperatur over 30 grader, ingen stress og et hjem som ikke giver mig klaustrofobi. 😍
Det eneste som skærer mig i hjertet, er savnet af mine sønner. ❤
Et er i den normale hverdag, hvor vi trods alt ved vi kun er 6 timer fra hinanden og bare kan hoppe på et fly hvis vi føler savnet er for stort – men NU…. NU er det bare heller ikke en mulighed.
Heldigvis har Nick og Caspar hinanden og kommunikationen er så nem via internettet.
Selvfølgelig er det ikke det samme som at være fysisk sammen, men med den mængde billeder og videoer samt samtaler vi har, så er det til at holde ud – når nu det ikke kan være anderledes.

Når alt det så er sagt, så venter jeg med længsel på at få den almindelige hverdag tilbage.

Til alle jer som læser dette på engelsk – jeg beklager Google translate til tider underlige oversættelse 🤨